Bestil nu

 

Et helt særligt hotel, siger nogen. Et kulturhotel, siger andre. En oplevelse, siger de, der har boet her. Selv mener vi, at alle har ret: Figurhotel Björkbacken er lige præcist sådan som, vi håbede på, da vi først beskrev ideen.

Figurhotel Björkbacken er et hotel med en god hotelstandard. Vi kan prale med skønne senge og Internet-forbindelse i alle værelser. Dog med forbehold for at der ikke er wifi på alle værelser.

Vi ville gerne have en profil, der var lidt mere sin egen. En aften, hvor Vimmerbys digitale billedarkiv havde arrangeret et kursus i at søge i billeddatabaser, kom ideen til os. Lige præcist som ideer plejer at gøre. Pludseligt. Og en selvfølge. Sammen med Vimmerbys digitale billedarkiv og Kalmar lens museum gik vi i gang med det 3-årige projekt, det har været at finde frem til 45 figurer og personligheder fra Vimmerby fra dengang, da både forrige århundrede og vores egen Astrid Lindgren var unge.

Vi fandt frem til mennesker, der har påvirket hende i hendes forfatterskab, mennesker, man kan møde i hendes forfatterskab, men som også fandtes i virkeligheden, og vi fandt et Vimmerby, hvor figurer og personligheder var noget positivt. Alle havde på en eller anden måde deres plads i samfundet.

Vi har givet dem en plads i historien – hvert sit rum på vores hotel. Det er vi stolte over!